En kanotur på Nørreåen er en god og hyggelig naturoplevelse. Vi kan anbefale 2 endagsture.
- Rindsholm – Vejrumbro (ca. 2½ timers sejlads). En kanotur på “Viborg-siden” af Nørreåen. Der kan gøres ophold på rastepladsen ved Tapdrup. Vil I sejle lidt længere (ca. 1 timer mere) kan I sejle helt til Torsager.
- Ålum – Randers (ca. 3 timers sejlads). En kanotur på “Randers-siden af Nørreåen”. Ønsker I blot at sejle 2 timer kan turen slutte i Fladbro.
I forhold til Gudenåen er flerdagsture ved Nørreåen er lidt problematisk mht. til overnatning. Er i en skoleklasse eller en større gruppe der vil på en flerdagstur bør I overveje Gudenåen. Her er mulighederne for overnatning, rest, proviantering, kost og transport betydelig mere udbygget.
Se ruten på Nørreåen på Oplev Gudenåen eller på nedenstående kort.
Flerdagsture
Det er yderst primitivt at være på kanotur på Nørreåen over flere dage – og det minder mest om en spejdertur. Ønsker man bedre faciliteter, så vælg Gudenåen.
Langs Nørreåen er der 4 officielle overnatningsteder. 3 shelterspladser, Tapdrup Shelterplads , Vejrumbro Shelterplads og Brostedet i Ålum samt en campingplads helt nedstrøms i Fladbro Randers City Camp. Alle 3 overnatningssteder kan anbefales. Check deres hjemmesider for mere information. På nedenstående kort finder man også en shelterplads ved Ålum. Denne plads har ikke toilet og vand og ligger et stykke fra Nørreåen. Desuden kan pladsen ikke reserveres, så man kan ikke være sikker på at få shelterne alene. Tag evt. telt med for en sikkerheds skyld.
Tjek overnatning i naturen.
Blokhuset i Ålum. Spændende mulighed for overnatning.
Priser for leje kano på Nørreåen
- Endagsture kr. 550,-
- Flerdagsture pr. dag kr. 450,-
Prisenerne er pr. kano inkl. redningsveste og padler samt levering og afhentning af kanoen. Kanoerne er til 2 evt. 3 personer. Ved leje af kanoer på Nørreåen, skal man min. leje 2 kanoer.