På den fugtige bund oppe på bredden vokser arter som lådden dueurt, mjødurt og rørgræs samt fugtigbundstræer som rødel og pil.
Lådden dueurtdanner en tæt væg – eller et galleri – flere steder langs kanten af åen. Planterne kan blive meget høje og kraftige (op til 1,5 meter høj), og det kan være svært at se op over dem, når man sejler på vandet. Lådden Dueurt minder om sin slægtning gederams. De rødlige blomster sidder for enden af en lang “snabel” – det er kapslen, der indeholder frøene. Blomstrer længe og er eftertragtet af insekter.
Almindelig mjødurt er en opret, løvfældende staude. De stive, rødlige stængler bærer uligefinnede blade med røde stilke. Småbladene er dels ægformede og dels meget små, fjersnitdelte (anbragt ind mellem de store). Bladranden er dobbelt savtakket, og oversiden er mørkt græsgrøn og glat, mens undersiden er hvidfiltet. Blomsterne sidder i endestillede stande. Hver enkelt blomst er lille og flødehvid, meget lig Spiræa-blomster. Frugterne er snoede bælgkapsler med frø som modner godt i Danmark.
Rørgræser en staude med en tæppedannende vækst og oprette skud, der er hårløse, runde i tværsnit og udstyret med ”knæ”. Bladene sidder spredt, og de er bredt linjeformede og flade med fint tandet rand. De har åben bladskede, og begge bladsider er ensartet lysegrønne. Bladene får gul høstfarve. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser duskformet sammentrykte småaks danne endestillede toppe. De enkelte småaks har kun én blomst hver, og de mangler stak. Frugterne er nødder.
Rødel er et stort, løvfældende træ med en afrundet, tæt krone. Træet har ofte flere stammer fra jorden. Grenene er først opstigende, men de bliver senere udstående. Barken er først violet-brun, så bliver den gråbrun med lyse barkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende med korte, lodrette furer. Knopperne er spredte og langstilkede.
Pil vokser overalt langs åen. Ynder at have rødderne i vand. De koglelignende rakler er hunblomsterne.
