Denne dyregruppe indeholder de største landlevende individer. Klik på billederne for at få flere informationer om hvert enkelt dyr.
 
Odderen er det største rovdyr der lever ved vandet i Danmark. Har man en gang set et en levende odder glemmer man det ikke. Odderen lever flere steder langs Gudenåen, men er et meget sky dyr.
 
Mosegrisen er et pattedyr også kendt som vandrotte. Den er imidlertid ikke en rotte men en mus. Dens korrekte navn er stor studsmus. Mosegrisen, der er vegetar (i modsætning til muldvarpen) spiser næsten alle former for rodknolde og stauder. Derudover rødder fra frugttræer, især unge æbletræer. Det kan være svært at skelne mosegrisens skud fra muldvarpens, men medens muldvarpen aldrig efterlader hullet åbent, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) ofte åbent.
 
Flagermusen er der god grund til at sætte fokus på. De hører til en meget overset dyregruppe og flere af dem er truede, så de er optaget på den røde liste over sjældne og udryddelsestruede dyr i Danmark. Flagermusene hører ellers til en succesrig dyregruppe, der tæller mange forskellige arter. Både globalt og nationalt udgør flagermus således godt 25 pct. af alle kendte landpattedyrarter. Af de knap 60 forskellige danske landpattedyrarter er der registreret 14 forskellige arter af flagermus. Til flagermusenes succeshistorie hører, at de udgør den eneste pattedyrgruppe, der aktivt kan flyve og så kan de via et veludviklet ultralydsystem orientere sig, finde vej og jage selv om natten er kulsort.
 
Nyttige links om pattedyr

Naturstyrelsen
Somewhere.dk. En god hjemmeside der illustrerer forskellene mellem flere af pattedyrene ved vandløbene.