Der vokser op mod 80 forskellige plantearter i Gudenåen. En del arter skal man være specialist for at bestemme korrekt, men mange er lette at kende. Den bedste tid at nyde planterne på er fra maj til august – netop når de fleste mennesker besøger Gudenåen.
Stort set hele Gudenåens hovedløb er i dag rigt på planter. Plantevæksten er særlig rig og veludviklet hvor åen har et slynget forløb med skiftende dybe høller (huller) med stille vand og store lavvandede stryg med gruset og stenet bund. Det giver en rig mosaik med mange forskellige plantearter, der vokser mellem hinanden. Plantevæksten er meget fin mellem Bjerringbro og Randers, hvor åen bliver bred og langsomtflydende – som en rigtig flod. På denne strækning er der mange vandaksarter. Kun neden for søerne er plantevæksten knapt så veludviklet, selvom de fysiske forhold mange steder er gode. Det skyldes, at vandet fra søerne ofte er ret uklart som følge af algevækst. I de senere år er søerne blevet mere klarvandede, fordi spildevandet renses bedre – det bliver med tiden også til stor gavn for åernes plantevækst. Nedenstående er nogle er de hyppigst sete planter. Klik på arten for at hente fler oplysninger.
Stort set hele Gudenåens hovedløb er i dag rigt på planter. Plantevæksten er særlig rig og veludviklet hvor åen har et slynget forløb med skiftende dybe høller (huller) med stille vand og store lavvandede stryg med gruset og stenet bund. Det giver en rig mosaik med mange forskellige plantearter, der vokser mellem hinanden. Plantevæksten er meget fin mellem Bjerringbro og Randers, hvor åen bliver bred og langsomtflydende – som en rigtig flod. På denne strækning er der mange vandaksarter. Kun neden for søerne er plantevæksten knapt så veludviklet, selvom de fysiske forhold mange steder er gode. Det skyldes, at vandet fra søerne ofte er ret uklart som følge af algevækst. I de senere år er søerne blevet mere klarvandede, fordi spildevandet renses bedre – det bliver med tiden også til stor gavn for åernes plantevækst. Nedenstående er nogle er de hyppigst sete planter. Klik på arten for at hente fler oplysninger.
Hjertebladet vandaks danner solide “øer” af meterlange, neddykkede stængler, som kan holde godt fast i padlen eller fiskekrogen. Den lever godt op til sit navn med sine hjerteformede blade, der sidder tæt ind til stænglen – uden stilke. Hjertebladet vandaks er en af de neddykkede ferskvandsplanter, som bedst tåler saltvand. Den følger Gudenåen langt ud i Randers Fjord.
Vandranunklerne kan kendes på de trådede “gælleblade”, som sidder på skuddene under vand. Flere af arterne, bl.a. almindelig vandranunkel, har også flydeblade på steder, hvor strømmen ikke er for kraftig. De hvide blomster kan dække store flader af åen som sne fra maj til august. Vandranunkler blev førhen kaldt “bussemandsblomster” for at holde børn fra at falde i vandet. Bløde, langstrakte stængler med bøjelige blade. Det er en velegnet vækstform de mest strømfyldte steder i åen. Mange arter vandaks og vandstjerne har specialiseret sig på den måde. Svømmende vandaks, vand-pileurt, frøbid og liden andemad danner flydeblade, som de lægger op på vandoverfladen. Flydeblade er gode i kampen om sollyset, men de duer kun i områder med stille vand.
Vandpileurt er en flerårig plante, som kan vokse både i vand og på tørt land. Den reproducerer sig hovedsaglig vegetativt, og former ofte udstrakte renebestande, når de vokser i vand. Jord og vandskud adskiller sig i voksemåde, selv om de vokser fra samme rodstilk. I vand kan Vandpileurt vokse på en dybde på 250 cm.
Svømmende vandaks. Danmark findes der 20 vandaks arter, bl.a. svømmendevandaks der er almindelig i søer og vandløb i hele landet. Det er flerårige vandplanter med krybende jordstængel. Bladene er undervandsblade eller hos nogle arter med bladpladen svømmende i vandoverfladen. Blomsterne sidder kransstillede i aks, der under blomstringen enten hæves over vandet eller flyder i vandoverfladen. Vandaks regnes blandt de vigtigste fødeplanter for en lang række dyr, ligesom en rig vandaksflora er karakteristisk for sunde ferskvandsøkosystemer.
Frøbid har tre store, hvide kronblade og flydende bladrosetter med nyreformede, stilkede blade; bladpladen er rødlig på undersiden. Planterne formerer sig villigt vegetativt, ved at nye bladrosetter dannes fra udløbere. Overvintring foregår vha. særlige kompakte bladrosetter, vinterknopper, der frigøres fra spidsen af udløbere. Frøbid er insektbestøvet og udvikler en bærlignende frugt, som kun meget sjældent modnes i Danmark.
Andemad. Gruppe af meget små, fritsvømmende vandplanter med grenet plade (uden tydelig adskillelse mellem stængel og blade) og tynde, nedhængende rødder. Blomsterne er enkønnede og uden bloster; formeringen sker dog hovedsagelig vegetativt, ved at individerne brækker op i mindre stykker. Fire arter forekommer i Danmark, især lidenandemad, billedet, er almindelig i stillestående vand, hvor den helt kan dække overfladen.
Bredzonen og andre steder i åen med roligt, lavt vand tilhører sumpplanter som dunhammer, høj sødgræs, tagrør, gifttyde, almindelig fredløs, eng-forglemmigej og langbladet ranunkel. Disse arter stikker stængler og blade op i luften.
Dunhammer, flerårige urter; ca. 12 arter udbredt over det meste af verden. I Danmark findes bredbladet dunhammer og smalbladetdunhammer som begge er almindelige i rørsumpe ved søbredder, grøfter og vandhuller. De op til 3 m høje planter har meget små, enkønnede og vindbestøvede blomster, der er samlet i tætte, cylindriske kolber, hvor hanblomsterne sidder øverst. Ved modning er hunblomsterstanden kanelbrun og 15-25 cm lang; frøene er små nødder med svævehår, som hjælper med under vindspredningen.
Høj Sødgræs, heraf fire arter i Danmark. Det er kraftige, flerårige græsser, der vokser på fugtige steder. Blomsterstanden er en top med smalle, mangeblomstrede småaks. Mannasødgræs er almindelig i Danmark i grøfter og vandhuller; de afskallede frø har en sød, mandelagtig smag og har været brugt som korn.
Tagrør, art i græsfamilien, udbredt over næsten hele verden og bestanddannende ved vandløb og søer (rørsump); almindelig i Danmark. Det er en hurtigt voksende, flerårig plante med lange udløbere og op til 4 m høje strå med brede blade, hvis skedehinde er erstattet af en hårkrans. Den blomstrer i august-september, og blomsterstanden er en stor, noget sammenknebet top med glinsende småaks. De kraftige strå bruges som tagdækningsmateriale (stråtag) og som underlag for gipspuds i bygninger, undertiden også til papir, måtter mv.
Almindelig fredløs, slægt i kodriverfamilien. Er flerårige urter med spredte, modsatte eller kransstillede blade. De helkronede blomster er oftest gule. I Danmark findes fem arter, hvor almindelig fredløs er en af dem.
Eng-forglemmigej, planteslægt i rubladfamilien med 50 arter udbredt i tempererede egne. Slægtens arter er urter med blødhårede blade. Blomsterne har himmelblå, fladkravede kroner med gule, vorteformede svælgskæl øverst i kronrøret. Af Danmarks syv vildtvoksende arter dyrkes engforglemmigej og skovforglemmigej som prydplanter.
Langbladet Ranunkel er en giftig flerårig plante på rindende vand. Den er en plante på klart vand, og lider under øget uklarhed og mudrethed. Langbladet Ranunkel producerer ikke mange frø, men spreder ret effektivt gennem akselstillede yngleknoppe og udløbere, som vokser op til en halv meter.
Gifttyde er en skærmplante, med mange små hvide blomster. Den vokser almindeligt langs kanten af åen, hvor sumpvegetationen er godt udviklet – især mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø. Planten er dødelig giftig – den bekræfter på sin egen barske måde, at man bør lade de vilde planter stå uden at plukke dem. Skær ikke i planten, hvis du skal bruge dolken til at forberede mad med bagefter!
Nogle arter satser på både – og. De har slatne skud under vandet eller stive luftskud alt efter, hvor de vokser. Brudelys og enkelt pindsvineknop er gode eksempler. De er effektive undervandsplanter ude midt i strømmen, men kan også vokse tæt som sumpplanter langs bredderne. Gul åkande og arter af vandstjerne kan både have flydeblade og undervandsblade.
Enkelt pindsvineknop vokser effektivt fra roden og fremmes af hårdhændet grødeskæring. I Gudenåen skæres grøden med omhu og forsigtighed – og her må den dele pladsen med de andre planter. Under vandet sætter planten lange, båndformede blade. På lavt vand løfter den skuddene op i luften. “Pindsvineknoppen” er den piggede frugt
Brudelys er Gudenåens klenodie. Ingen andre steder vokser den på så lange strækninger og med så stor hyppighed, som i Gudenåen. De lysende hvid-røde blomster samlet i en pragtfuld stand i toppen af planten har inspireret til det romantiske navn. De mørkegrønne blade kan enten være neddykkede eller stikke op i luften. Brudelys blomstrer i juni-august.
Gul Åkande. I de rolige vige og langs bredden kan man mange steder finde bevoksninger med åkander. Den mest almindelige er gul åkande, som sætter store, gule og velduftende blomster fra juni til august. Nogle steder ses brede, lysegule undervandsblade, som aldrig udvikler sig til de normale flydeblade. Frøene fra gul åkande skulle have elskovsfremmende virkning – deraf navnet “brudgomsfrø”.
Vandplanterne giver åen liv
Vandplanterne er føde og skjulesteder for store mængder smådyr og fisk, og de er en pryd for øjet for de mennesker der færdes langs Gudenåen. Mange af de planter, som man kunne finde for 100 år siden, vokser stadig i Gudenåen. Med bedre rensning af spildevandet og den skånsomhed, som man nu om stunder vedligeholder åen med, er der gode muligheder for at selv de mest sjældne arter vil overleve og sprede sig.
Vandplanterne er føde og skjulesteder for store mængder smådyr og fisk, og de er en pryd for øjet for de mennesker der færdes langs Gudenåen. Mange af de planter, som man kunne finde for 100 år siden, vokser stadig i Gudenåen. Med bedre rensning af spildevandet og den skånsomhed, som man nu om stunder vedligeholder åen med, er der gode muligheder for at selv de mest sjældne arter vil overleve og sprede sig.
Et naturmæssigt klenodie
Gudenåen er en af Danmarks fineste åer – måske den bedste set fra naturens synsvinkel. Det bekræfter en stor undersøgelse af åens planter i 2001. Hele hovedløbet blev gennemgået fra kilderne på den jyske højderyg ved Nr. Snede til udløbet i Randers Fjord (176 km) – og resultatet var yderst positivt. Der blev fundet op mod 80 forskellige arter planter både i vandet og på kanten. Særligt bemærkelsesværdigt er forekomsten af brudelys, der blev fundet på næsten 3 fjerdedele af de undersøgte strækninger. I ingen andre danske vandløb vokser brudelys så hyppigt som i Gudenåen. Som noget meget positivt blev der fundet 10 arter vandaks, ud af 19 danske arter. Kraftige bevoksninger med store flerårige vandaksarter viser, at der er gode og stabile vækstbetingelser for planter i åen. I 2001 blev der fundet fire arter vandaks, som er med på den danske gulliste over arter, som er i hastig tilbagegang.
Gudenåen er en af Danmarks fineste åer – måske den bedste set fra naturens synsvinkel. Det bekræfter en stor undersøgelse af åens planter i 2001. Hele hovedløbet blev gennemgået fra kilderne på den jyske højderyg ved Nr. Snede til udløbet i Randers Fjord (176 km) – og resultatet var yderst positivt. Der blev fundet op mod 80 forskellige arter planter både i vandet og på kanten. Særligt bemærkelsesværdigt er forekomsten af brudelys, der blev fundet på næsten 3 fjerdedele af de undersøgte strækninger. I ingen andre danske vandløb vokser brudelys så hyppigt som i Gudenåen. Som noget meget positivt blev der fundet 10 arter vandaks, ud af 19 danske arter. Kraftige bevoksninger med store flerårige vandaksarter viser, at der er gode og stabile vækstbetingelser for planter i åen. I 2001 blev der fundet fire arter vandaks, som er med på den danske gulliste over arter, som er i hastig tilbagegang.
Vandplanternes betydning for vandløbet
- Skaber variation i strømmen
- Stabiliserer vandløbsbunde
- Fjerner og tilbageholder næringsstoffer til gavn for miljøet
- Øger aflejringer af sand og småpartikler, så vandet bliver mere klar
- Skygger og hæmmer vækst af trådalger
- Danner skjul til gavn for fisk
- Er værter for smådyr, som er vigtig føde for fisk
Grøden skal slås
Vandplanterne er fra gammel tid kaldt “grøde” – og den har man skåret for at komme af med vandet. Førhen foregik grødeskæringen ret hårdhændet, men i de senere år har amterne og kommunerne udviklet nye teknikker, som tager højde for at vore bække og åer også skal være gode levesteder for planter og dyr. I den største del af Gudenåen slås vandplanterne ikke længere, og på de strækninger, hvor grøden fortsat slås, skæres planterne ikke i hele åens bredde.
