Det er påvist, at grønne omgivelser og natur har betydning for sundheden. Det handler om, at selve det grønne, fx udsigten til træer og grønne områder, tilsyneladende har en positiv effekt i forhold til sundhed og livskvalitet. Samtidig er det tydeligt, at oplevelser og bevægelse i naturlige omgivelser har en effekt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af livstilssygdomme. Når vi er i naturen, får vi dels frisk luft, og dels bevæger vi os mere, hvilket har en sundhedsfremmende effekt.
Friluftsliv knyttes ofte til naturområder eller landskaber, som er mere eller mindre uberørte., og som opfattes som natur. Hvad vi opfatter som natur og ikke natur, er imidlertid langt fra entydigt eller givet. Natur opfattes og forstås, akkurat som begrebet friluftsliv, forskelligt af forskellige personer og i forskellige situationer eller kontekster. Natursyn er historisk og kulturelt relaterede og rummer en mangefoldighed af ofte modsatrettede holdninger og opfattelser, som ikke mindst afspejles i de forskellige forestillinger om og udlægninger af begrebet.
Opfatter man natur som det uberørte – som vildmark – kan man argumentere for, at der overhovedet ikke findes natur i Danmark, og at det ikke er muligt at få ”rigtige og autentiske” naturoplevelser i Danmark. Naturlandskabet opfattes af mange som et landskab, hvor der er tale om en relativ stor grad af uberørthed og ”ikke-tilrettelagthed”. Landskabet i Danmark er overvejende kultiveret og opdyrket, og den dominerende arealanvendelse i Danmark er bymæssig bebyggelse og landbrugsarealer. I Danmark har vi ingen rigtig vildmark.
Umiddelbart indbyder det danske landskab ikke til ekstreme former for friluftsliv med fokus på udfordringer, risiko og ekstreme oplevelser. Den danske natur og det danske landskab retter sig snarere mod kropslige oplevelser i en social eller måske idrætslig sammenhæng.

Adgangen til natur og landskab i Danmark
Reguleringen og forvaltningen af den danske natur er relativt stram. Lovgivningen og forvaltningen opstiller en række begrænsninger for udfoldelsen af det fri og spontane liv i naturen. Set i historisk perspektiv har Naturbeskyttelsesloven først og fremmest haft til hensigt at beskytte sårbare naturområder og bevare særlige landskaber, som har betydning for vores nationale identitet.