For det andet , forstærkes der op gennem 1960erne et ansvar hos de voksne. De voksne påtager sig et større ansvar for børnenens fare og sikkerhed ved at udforme forskellige sikkerhedsstrategier. Voksne definerer nu eksterne regler for legene, eksempelvis ved at kræve net på havetrampoliner, ved at skære de nederste grene af træer, så der ikke kan klatres og ved at orkestrere legen, så det alene er tilladt at lege i baghaven, mens leg på gaden er forbudt. Børnene har altid voksneøjne rettet mod sig. De får formaninger om, hvordan de bør gøre, hvor de bør gøre det, ligesom børnene ikke længere har adgang til “farlige” ting som reb, skarpe pinde eller sten. Legen i vand og på cyklen er desuden ofte indrullet i stor sikkerhed.
Er sikkerhed farligt?
Der er en lang række problemer med, at voksne overtager ansvaret for børnenes sikkerhed i legen. Først og fremmest er alle reglerne, de voksnes nærvær og elimineringen af det farefulde ingen garanti for, at legemiljøet faktisk bliver sikrere. I mange tilfælde betyder disse sikkerhedsstrategier, at børnen ikke leger, og når de næste gang står overfor en udfordring, er de meget dårligt rustet til at håndtere situationen på en kompetent måde.
Forskning har vist, at når børn lærer at gå som ganske små, betyder erfaringen med at falde meget for deres motoriske udvikling. At kunne falde rigtig godt, og at kunne gøre det gentagne gange, giver børnene erfaringen af, at kunne håndtere balance, faldet og deres fysiske sikkerhed. Hvis de voksne hindrer dem i at falde, fordi de vil hindre dem i at komme til skade, skaber de situationeri fremtiden, hvor børn vil falde, uden erfaring med faldet, og det kan resultere i, at de brækker noget. Det er præcis erfaringerne med det farefulde, der gør situationer i fremtiden sikrere – det gælder på alle livets områder.
Når legen er lidt farlig
Der er evidens for, at det farefulde, såsom højder, fart og kamp er centrale dynamikker og kræfter i legen, der er med til at sikre, at legen kan være med til at fortsætte med at være indbydende og sjov. Bliver legemiljøet alt for sikkert – ja, så bliver legen kedelig og vil stoppe. Det betyder ikke at alt er tilladt, og denne grænse for mellem det farefyldte og ulykken er vanskelig at definere.
De voksne
En del af løsningen er at vise, at det at kunne håndtere en fare eller udfordring er en central del af et godt legemiljø. Det opnås alene ved, at man som deltager får mulighed for at øve sig så meget som muligt. For voksne omring børnene betyder det, at de må være med til at sikre, at alle børn har adgang til faktiske at kunne gøre sig erfaringer med det farefulde i legen.Det betyder også, at de voksne skal have en forståelse for, hvordan den farefulde spiller en rolle i legen på en række forskellige måder.
Kompetence er børns strategi
Det drejer sig om at være god. Jo bedre børn er til praksis med redskaberne, jo bedre håndterer de det farefulde. Derfor er kompetence en strategi, de bruger, når det gælder om at håndtere det farefulde i deres legende aktiviteter. At øve sig igen og igen på en legepraksis er en central del af børnenes strategi for at kunne håndtere det farefulde i legen – og i livet generelt.
Man kan se hjernen som en maskine, der hele tiden prøver at nedbringe forudsigelsesfejl, og når børn finder en strategi, så de kan reducere uforudsigelighed hurtigere, end de selv havde regnet med, bliver de belønnet. Så fra et kognitivt perspektiv skyldes det sjove i legen, at børn overrasker dem selv med, hvor effektive de er i at lære noget.
Når vi leger går det ofte hurtigt med at reducere forudsigelsesfejl – og det belønner os. Indlæringstrangen er bagt ind i vores hjerne og nervesystem. Vi elsker at få ”a-ha” oplevelser. Vi er informations narkomaner – vi vil ud og have information. Børn leger måske mere fordi, der er mere ny information for dem.
Risikofyldt leg – Et godt overblik over den vilde leg.
Børns vilde leg – mere betydningsfuld end vi tror.
Farefulde lege – eksempler på farefulde lege.
GEVINSTEN VED AT LEGE FAREFULDT
Der findes en række nye hypoteser om, at særligt den risikofyldte leg kan være med til at beskytte børn mod at udvikle angstdiagnoser. Fordi det tillader dem at lære noget om udfordrende situationer og om dem selv. Og hvis du i dit liv får mange muligheder for at opleve, at du faktisk kan klare situationer, hvor du er udfordret, nervøs og måske lidt bange, kan du desuden lære den del af dit følelsesregister at kende – og blive bedre til at navigere i følelserne senere hen.
Motorisk indlæring
En vigtig faktor for børns motoriske udvikling og for opøvelsen af en stadig bedre motorisk beherskelse er, at de er fysisk aktive og opsøger motoriske og fysiske udfordringer i deres leg. At udfolde sig med kropsligt udfordrende aktiviteter er en måde for børn at opøve og udvikle forskellige motoriske færdigheder og fysiske egenskaber såsom muskelstyrke, udholdenhed og et stærkt skelet.
Social kompetencer
Børn, der leger risikofyldte lege, vil også kunne få værdifulde erfaringer med sociale færdigheder og derigennem få positive og gode sociale kompetencer. Børn klatrer, gynger, kælker og glider ofte i fællesskab.
Antifobisk effekt
Når børn deltager i risikofyldte lege, lærer de helt naturligt, at de ikke skal være bange og frygtsomme, og det foregår med en naturlig progression, når de bliver eksponeret for det, som de i udgangspunktet frygter. De nærmer sig progressivt det, de frygter, og lærer at mestre det inden for legens relativt trygge rammer. På den måde har den risikofyldte leg en afviklingseffekt på de former for frygt; man behøver ikke at frygte noget, man mestrer.
Risikomestring
En stor del af den leg, børn engagerer sig i, er relateret til risiko og frygt, og at småbørn søger spændingen ved farefulde situationer så som at gynge i høj fart og hoppe ned fra store højder. Det er på den måde, børn får kontakt med og mærker deres omgivelser. De drives af en konstant nysgerrighed og et behov for spænding og begejstring, og de øver sig hele tiden i at mestre virkelige risikosituationer ved at lege de risikofyldte lege. Børn bør altså have mulighed for at tage en risiko i deres leg, således at de kan udvikle en reel risikoperception og en god risikomestring.
