Legen er kendetegnet ved to væsentlige aspekter. Leg er ikke styret af ydre formål, der rækker ud over selve aktiviteten, og den udtrykker spontan livsglæde og tilfredsstillelse ved aktiviteten i sig selv.
Om menneskets leg kan man sige, at den tilsyneladende har eksisteret til alle tider, hvis den ikke begrænses af kontrol og disciplin.
Legen er kendetegnet ved uafhængighed af et ydre formål. Det gør, at den er utvungen og af mennesket kan opleves som fri. At arbejde er som regel nyttigt og udføres af nødvendighed; legen er derimod ren pligtløs funktionslyst. Nogle typer arbejde kan dog udføres lystbetonet. Man kan fx arbejde med så stor glæde og opslugthed, at det nærmer sig leg. Så siger vi, at det “går som en leg”.
Legen er en meget usædvanlig aktivitet med sin helt egen signatur. I ordbogen Den Store Danske udtrykker legen ved: ”fri”, ”spontan”, ”formålsløs” og karakteriseret ved ”glæde”.
Det der karakteriserer legen, er ikke så meget hvad du beskæftiger dig med, men mere hvordan du foretager din handling.
Legen er karakteriseret ved:
- Frivillighed
- Betinger en aktiv handling
- Aktiviteten skaber glæde, oplevelser og nydelse
- Legen har ikke nogen umiddelbar nytte
- God tid – tendens til at glemme tid og sted
- Bedst at lege med andre
Leg er langtfra noget ukendt fænomen hos voksne. Fx ses spil, visse typer sport og regellege også hos voksne. Tillige er dagdrømme og fri associering, hvor tankerne spontant producerer forestillinger, beslægtet med både fantasileg og kreativ virksomhed. Desuden kan både børn og voksne være optaget af drageflyvning, avanceret robotlegetøj, computerspil, m.m.
Nyere forhistorisk forskning støtter denne evolutionære tese om legens betydning. Det var sandsynligvis barndommens udstrakte legeperiode, der var medvirkende årsag til udkonkurrering af Neandertaleren – der havde en kort, hurtigt overstået barndom med begrænset mulighed for leg. Dermed var neandertaleren udelukket fra den langtidskrævende læring og udvikling af kapaciteterne mental fleksibilitet og omstillingsevne til nye, ukendte livsvilkår.
Legen – det gode liv – Et lystfuldt aktivt liv.
Legetøj – hvad ka´ vi lege med.
Mærk verden – i legen ligger der en naturlig anvendelse af vores sanser.
Legen – et godt overblik over legens værdier.
“Den der kun ta´r sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt!” (Piet Hein)