Bevægende rammer

De fysiske rammer kan både passivisere og aktivere mennesker, alt efter hvordan rammerne er udformet. Fysisk aktivitet og bevægelse er ikke kun drevet af indre motivation, men er også påvirket af, hvad omgivelserne muliggør og indbyder til. Vi er alle født med en trang til at bevæge os og med intentionen om at leve et aktivt liv, men hvis de fysiske, sociale og kulturelle rammer vi omgiver os med, alligevel opleves begrænsende for vores fysiske udfoldelse, så passiviseres vi!

Bevægende rammer er en fantastisk bog er en antologi bestående af 8 kapitler, der i et historisk, sociologisk og folkesundhedsmæssigt perspektiv har til formål at bevidstgøre om, at de fysiske rammer givet ved byen, infrastrukturen og landskabet har langsigtede, vidtrækkende konsekvenser for måden, vi fysisk og socialt gebærder os på.

I Danmark og andre højtudviklede lande kæmper vi i det 21. århundrede mod en fedmeepidemi forårsaget af et højteknologisk overflodssamfund. Betegnelsen fedmeepidemi anvendes til at beskrive, hvormed den hastige udvikling af overvægt i især de nordamerikanske og europæiske befol​kningsgrupper foregår. Denne udvikling vurderes af mange sundhedseksperter at udgøre den væsenligste trussel mod folkesundheden i den vestlige verden.

Bekæmpelse af livsstilssygdomme er en enorm udgift i den danske samfundsøkonomi.

I stedet for at anvende ca. 60 milliarder kroner årligt som følge af livsstilssygdomme (reparation), bør vi tænke mere profylaktisk og investere i strukturelle rammer der fremmer en mere aktiv og naturlig bevægelseskultur. Ikke kun for at forbedre befolkningens sundhedstilstand, men måske primært for at skabe en tilværelse med høj livskvalitet.
​

Sundhedstyranni eller personlig frihed

​Jeg hylder mangfoldigheden –  at vi er forskellige. Forskelligheden, som når alt kommer til alt er meget lille, er med til at skabe en dynamik i samfundet, og er den primære årsag til at vi som menneskehed har udviklet os. Der skal eksistere en respekt og tolerance overfor hinanden, hvilket har stor betydning i et velfungerende samfund.

Hvor skal grænserne i den personlige frihed sættes? Aktiv forebyggelse vil mere eller mindre være ensbetydende med indgreb i den personlige frihed. Skal den enkelte have frihed til at ryge, drikke og æde efter for godt befindende, eller skal der være stramme regler og deciderede forbud mod uhensigtsmæssig sundhedsadfærd? Det er en væsentlig diskussion, men et er sikkert, livsstilssygdommene forårsaget af dårlig livsstil er en betydelig samfundsøkonomisk byrde. Der synes ikke at være nogen øvre grænse for, hvilke sygdomme og skavanker der kan repareres, og befolkningens krav til sygehusvæsnet er store og vanskelige at leve op til.

Naturligvis skal vi have et velfungerende og (næsten) gratis sundhedsvæsen, men jeg mener også, at der påhviler den enkelte, at holde gang i ”maskinen”. Således mener jeg, at de vigtigste indsatsområder for øget livskvalitet er institutionerne for årgangene 0 – 20 år, samt en by- og landskabsplanlægning der fremmer vores naturlige medfødte trang til bevægelse.

Grundstenene i sundhedsdebatten er det især kost, rygning, alkohol og motion. Der ses ofte en sammenhæng mellem disse 4 og de er alle del af de rutiner vi foretager os i den kultur vi lever i. En væsentlig vej til succes i sundhedslivet er viden.
​

Aktiv og passiv forebyggelse
​
Deciderede restriktioner er påkrævet, når risikoadfærd skal begrænses. Dette gælder for livsstilssygdomme forårsaget af rygning, alkohol og kost, men kan ikke anvendes i forhold til motion. Man kan eksempelvis ikke opstille restriktioner for, hvor fysisk passiv man må være. Målrettet aktivforebyggelse er således ikke hensigtsmæssig når talen kommer på at fremme mere motion i den danske befolkning. Et alternativ til aktiv forebyggelse præget af lovgivning, formynderi og løftet pegefinger vil være en mere passiv strukturel forebyggelse, der i højere grad er handlingsanvisende and handlingsbegrænsende. Overføres den handlingsanvisende forebyggelse til et passivt strukturelt niveau, vil det naturlige valg via god fysisk planlægning være det sunde valg. Et valg, der ikke vækkes af skyldfølelse over egen manglende sundhed, men sker på et ikke-bevidst niveau, som det umiddelbart rigtige i øjeblikket.

Passiv strukturel forebyggelse er en måde at anskue forebyggelse på , hvor man betragter det enkelte individ som rationelt responderende på de påvirkninger, som det omgivende miljø udsætter os for, uden at det er med en langsigtet personlig ”sundhedsplan” for øje. Den tilgang står i modsætning til den traditionelle medicinske tankegang om sundhedsforebyggelse, hvor usund adfærd betragtes som en fejl hos den enkelte i valget af livsstil og sundhedsadfærd. Passiv strukturel forebyggelse bygger på, at det ikke udelukkende er den enkeltes forkerte eller uhensigtsmæssige adfærd, der reguleres via oplysning, restriktioner eller samfundets moralske fordømmelse. Den grundlæggende holdning er anderledes. For selv om den enkeltes adfærd er central i forhold til, hvad der fremkalder livsstilssygdomme, ligger det ikke udelukkende som et ansvar og krav hos den enkelte, men i lige så høj grad i den måde, vi fysisk og socialt har indrettet os på i nærmiljøet.

Formålet med passiv strukturel forebyggelse er dels den klassiske tilgængelighedstanke: ”At det sunde valg bliver det tilgængelige og nemme valg”, og dels ”at det sunde valg bliver det naturligste og sjoveste” i alle hverdagens aspekter. Planlægningen og udformningen af vore omgivelser skal i den passive strukturelle forebyggelse sikre, at alt det, man egentlig ikke vælger for sundhedens skyld, men som man blot gør i hverdagen, fordi det er nemt, sjovt livgivende, bidrager til sundhed og fremmer fysisk aktivitet. Det er her, det passive i den strukturelle forebyggelse kan spille en særlig rolle, idet ansvaret for et sundt liv ikke udelukkende lægges på individets egne skuldre. Omgivelserne skal sikre, at man i al ubemærkethed flyttes til en mere aktiv og sundere livsstil.

Hypotesen er, at den passive strukturelle forebyggelse egner sig til at øge den moderate hverdagsmotion for alle samfundsgrupper, også blandt de mange (eller snarere især), der ikke på forhånd er interesseret i sport og motion.