Nysgerrige og spontane går vi som spædbørn i gang med at udforske omverdenen. Vi lærer at kravle, gå, løbe og oplever den sansende krop i mange glædelige situationer, hvor bl.a. legen udgør et vigtigt element. Men den uhæmmede bevægelsesglæde hos småbørn er der kun et fåtal, der bevarer op i årene. Som menneske er vi fra naturens hånd udstyret forskelligt, når det gælder bevægeapparatets ydeevne, men de virkelige store forskelle viser sig først, når kultur og samfund har haft tid til at udvikle, eller måske snarere at begrænse, den medfødte kapacitet.
Hvor anmelder man et samfund for at stjæle kroppe?
Der er ingen tvivl om, at det er sundt at bevæge sig, og for de fleste er det forbundet med glæde, og for nogle ligefrem eufori. Hvor er det en skam at vores samfund i den grad tæmmer kroppen. Det synes at være så logisk og lige til. Vi skal bevæge os mere. Det er ubegribeligt, at vi pumper mia. af kroner i sygehusvæsnet i stedet for, at skabe en mere aktivt samfund, hvor vi bevæger os mere – hele livet. Hvad kunne være en af årsagerne til, at vi anvender store økonomiske ressourser på at reparere i stedet for at forebygge?
Naturligvis er det ikke eftertragtet, at være syg eller være kommet til skade. For de fleste er det en ulykkelig situation, men i en kompleks velfærdssamfund som vores, kan det for nogle også være en betydningsfuld hjørnesten af dagligdagens ”gøremål”. En stor del af vores økonomi hviler på patienter. Sygehuse, læger, fysioterapeuter, apoteker etc. Dertil kommer de mange private behandlinger og privat hospitaler. Desuden er der en astronomisk omsætning i udvikling af medicin, helseprodukter og kosttilskud.
I øjeblikket arbejder stat og regionerne på etablering af super sygehuse. Nogle beskriver super sygehusene som store lufthavne, men fælles er, at de 5 super sygehuse er et bekosteligt byggeri. Regeringen har afsat 40 mia. til projektet.
I ”reparations sektoren” er der således enorme økonomiske interesser involveret. Til dels kan der godt drages en problemstilling med eksempelvis alkohol og rygning, hvor der stærke økonomiske kræfter der ønsker en fastholdelse et forbrug af disse ”nydelsesmidler”. En anden analogi kunne også være militæret, hvor produktionen af krigsmateriel har stor indflydelse på mange menneskeskæbner.
”When money speaks – truth is silent”
I Danmark har vi godt og velfungerende samfund, hvor vi er gode til at tage os af hinanden. Sådan skal det blive ved med at være, men der synes ikke at være en øvre grænse for hvordan vi kunstigt kan holde os ”sunde” og ændre på vores fysiologiske tilstand. Til gengæld er der en øvre grænse for, hvor mange personer der kan undergå behandlingen. Der er en kapacitet og økonomi at tage hensyn til. Medicinsk og kirurisk kan vi ufattelig meget, og diskussionen om hvad vi skal og bør gøre er meget interessant.
Richard Louv har skrevet om den moderne menneskes behov for at færdes i naturen.
“Swim or sink!”
Hvor anmelder man et samfund for at stjæle kroppe?
Der er ingen tvivl om, at det er sundt at bevæge sig, og for de fleste er det forbundet med glæde, og for nogle ligefrem eufori. Hvor er det en skam at vores samfund i den grad tæmmer kroppen. Det synes at være så logisk og lige til. Vi skal bevæge os mere. Det er ubegribeligt, at vi pumper mia. af kroner i sygehusvæsnet i stedet for, at skabe en mere aktivt samfund, hvor vi bevæger os mere – hele livet. Hvad kunne være en af årsagerne til, at vi anvender store økonomiske ressourser på at reparere i stedet for at forebygge?
Naturligvis er det ikke eftertragtet, at være syg eller være kommet til skade. For de fleste er det en ulykkelig situation, men i en kompleks velfærdssamfund som vores, kan det for nogle også være en betydningsfuld hjørnesten af dagligdagens ”gøremål”. En stor del af vores økonomi hviler på patienter. Sygehuse, læger, fysioterapeuter, apoteker etc. Dertil kommer de mange private behandlinger og privat hospitaler. Desuden er der en astronomisk omsætning i udvikling af medicin, helseprodukter og kosttilskud.
I øjeblikket arbejder stat og regionerne på etablering af super sygehuse. Nogle beskriver super sygehusene som store lufthavne, men fælles er, at de 5 super sygehuse er et bekosteligt byggeri. Regeringen har afsat 40 mia. til projektet.
I ”reparations sektoren” er der således enorme økonomiske interesser involveret. Til dels kan der godt drages en problemstilling med eksempelvis alkohol og rygning, hvor der stærke økonomiske kræfter der ønsker en fastholdelse et forbrug af disse ”nydelsesmidler”. En anden analogi kunne også være militæret, hvor produktionen af krigsmateriel har stor indflydelse på mange menneskeskæbner.
”When money speaks – truth is silent”
I Danmark har vi godt og velfungerende samfund, hvor vi er gode til at tage os af hinanden. Sådan skal det blive ved med at være, men der synes ikke at være en øvre grænse for hvordan vi kunstigt kan holde os ”sunde” og ændre på vores fysiologiske tilstand. Til gengæld er der en øvre grænse for, hvor mange personer der kan undergå behandlingen. Der er en kapacitet og økonomi at tage hensyn til. Medicinsk og kirurisk kan vi ufattelig meget, og diskussionen om hvad vi skal og bør gøre er meget interessant.
Richard Louv har skrevet om den moderne menneskes behov for at færdes i naturen.
“Swim or sink!”
Vi mennesker og biologien i det hele taget skal forståes gennem evolutionen. Vi er Homo sapiens.
