Nemt ville det være, hvis vi kunne drikke, æde, ryge og fedkoge som vi havde lyst til, og så bare blive repareret, når kroppen ikke kan mere. Desværre er det for bekosteligt, men vigtigst af alt er, at vi er skabt til at bevæge os og gør det med stort velbehag. Vel at mærke hvis samfundet ikke har kultiveret den naturlige, spontane bevægelsestrang. Der bør arbejdes mere profylaktisk og helhjertet på at skabe et samfund, hvor det at bevæge sig er en naturlig del af dagligdagen. Dette synes jeg, er en stor og interessant udfordring.
Egentlig er vi en flok jægere og samlere ”fængslet” i et velfærdssamfund.
Menneskets videnskabelige navn er Homo sapiens. Det er én blandt næsten 200 forskellige arter af nulevende primater (menneskeaber). Det, der karakteriserer og afgrænser mennesket fra alle andre primater, er den oprette holdning og gang på to ben. Af andre iøjnefaldende fysiske karaktertræk hos mennesket kan fremhæves alsidige hænder og en enestående kompleks hjerne med alt, hvad deraf følger. Det er disse egenskaber, der tilsammen har bragt os de fordele, der har gjort os til den dominerende art på jorden. Hvad angår menneskets slægtskabsforhold tegner der sig et vidt forgrenet stamtræ, der afspejler den biologiske udviklingshistorie (evolutionen), som den er foregået på jorden gennem 4 milliarder år.
Menneskeaberne opstod i Centralafrika for ca. 25 millioner år siden. Her var det også, for ca. 6 millioner år siden, at en ny type af primat opstod – et dyr, der ikke var så forskelligt fra det forfædre blandt menneskeaberne – bortset fra én, meget afgørende henseende, det nye dyr stod oprejst på to ben. Dets chimpanselignende fætre fortsatte den besynderlige gangart på alle fire og de ville for altid forblive ve jorden, også i interlektuel henseende. Men den nye primats efterkommere udviklede med tiden en stor hjerne, og fra denne skulle alle civilisationer oprinde, lige fra oldtidens Mesopotamien over de græske bystater til nutidens højteknologi. Individer, der tilhører arten Homo sapiens kaldes også moderne mennesker opstod for ca. 100.000 år siden.
Det har været en lang ”rejse” for Homo sapiens, med mange fysiske udfordringer og strabadser. På rejsen synes der nu at udvikle sig en kultur, hvor manglende lyst til at bevæge sig er dominerende.
Egentlig er vi en flok jægere og samlere ”fængslet” i et velfærdssamfund.
Menneskets videnskabelige navn er Homo sapiens. Det er én blandt næsten 200 forskellige arter af nulevende primater (menneskeaber). Det, der karakteriserer og afgrænser mennesket fra alle andre primater, er den oprette holdning og gang på to ben. Af andre iøjnefaldende fysiske karaktertræk hos mennesket kan fremhæves alsidige hænder og en enestående kompleks hjerne med alt, hvad deraf følger. Det er disse egenskaber, der tilsammen har bragt os de fordele, der har gjort os til den dominerende art på jorden. Hvad angår menneskets slægtskabsforhold tegner der sig et vidt forgrenet stamtræ, der afspejler den biologiske udviklingshistorie (evolutionen), som den er foregået på jorden gennem 4 milliarder år.
Menneskeaberne opstod i Centralafrika for ca. 25 millioner år siden. Her var det også, for ca. 6 millioner år siden, at en ny type af primat opstod – et dyr, der ikke var så forskelligt fra det forfædre blandt menneskeaberne – bortset fra én, meget afgørende henseende, det nye dyr stod oprejst på to ben. Dets chimpanselignende fætre fortsatte den besynderlige gangart på alle fire og de ville for altid forblive ve jorden, også i interlektuel henseende. Men den nye primats efterkommere udviklede med tiden en stor hjerne, og fra denne skulle alle civilisationer oprinde, lige fra oldtidens Mesopotamien over de græske bystater til nutidens højteknologi. Individer, der tilhører arten Homo sapiens kaldes også moderne mennesker opstod for ca. 100.000 år siden.
Det har været en lang ”rejse” for Homo sapiens, med mange fysiske udfordringer og strabadser. På rejsen synes der nu at udvikle sig en kultur, hvor manglende lyst til at bevæge sig er dominerende.
Vi er skabt til at bevæge os.
