Søger vi instinktivt magelighed og hvile eller har vi som menneske designet til at være aktive og bevæge os?
Filosoffen Michael Husen behandler de egentlige værdifulde og tilfredsstillende livsprocesser. Han skriver bl.a. (Husen 1988); “Menneskekroppen oplever ikke den aktive indsats som ulyst, men som en værdifuld og livsnødvendig stimulans. Kroppen kan lide at være aktiv, at blive alsidig brugt. Og den kan lide en vis rytme mellem aktivitet og hvile”. Han gør ligeledes opmærksom på, at vore bevægelser uundgåeligt bliver undertrykt af kulturudviklingen og den mere målrettede livsform.
Drivkræfterne for den menneskelige handling er styret af psykologiske processer. K.B. Madsen inddeler disse processer i to områder, efter deres funktion.
– Psykiske processer med styrende funktion, der kognitivt styrer vore handlinger på grundlag af den information, som organismen hele tiden modtager og forarbejder.
– Andre psykiske processer der overvejende har funktion som drivkræfter for adfærden. Derfor kaldes de i psykologien for aktiverende processer eller motiverende processer (Madsen 1983).
Maslow kalder de tre nederste lag i pyramiden for “mangel-behov”. Denne klasse behov kaldes “mangel-behov” fordi de består af mangeltilstande i organismen eller mangler i den sunde personligheds udvikling. De øverste lag i pyramiden kaldes for vækstbehovene. I denne fase kan personen begynde at “realisere sine evner” gennem skabende arbejde – tilfredsstillelse af aktivitetsmotiverne. Denne klasse af motiver har det til fælles, at de ikke er underlagt nogen ydre påvirkning, men at aktiviteten er et mål i sig selv.
Aktivitetsmotiverne benævnes trang, og indbefatter en bevidst trang inden for områderne:
- Bevægelsestrang eller motorisk aktivitetsmotiv.
- Sansetrang eller sensorisk aktivitetsmotiv.
- Skabertrang eller hjernemæssigt aktivitetsmotiv.
- Spændingstrang eller autonomt-hormonalt aktivitetsmotiv.
Behovet for oplevelser og bevægelse er således fysiologisk baseret. Selve handlingen indretter sig efter det tilstedeværende miljø (Nielsen 1989). Handlingerne er dels styret af drifter og dels af de værdinormer, vi udvikler under påvirkning udefra. Til en vis grad kan man undertrykke sit medfødte aktivitetsbehov og bevidst eller ubevidst få det bragt i overensstemmelse med sociale og kulturelle forventninger (Madsen 1983). Fra barndommen lærer vi, at aktivitetsbehovet skal kunne beherskes og indpasses i et socialt og kulturelt acceptabelt mønster. Bevægelse, der ikke kan føre til et produkt, hører fritiden til. Trods den dalende tendens i den spontane lege- og aktivitetstrang, er det klart at lystbetonede erfaringer med kroppen i bevægelse er med til at skabe gode forudsætninger for, at et passende aktivitetsniveau kan bibeholdes resten af livet.
Bevægende rammer. Det har stor betydning, hvordan vi socialt og kulturelt indretter os.
Vi lærer gennem belønning. Rent fysiologisk har dopamin i hjerne en stor indflydelse på vores motivation – lyst til at handle. Niveauet af dopamin, vi har i hjernen, er ikke det afgørende. Det er de relative forandringer i dopamin-niveauet, som gør forskellen. Når virkeligheden lever op til en positiv forventning, udskiller cellenetværket dopamin, og dopaminen aktiverer så andre steder i hjernen, der giver os nydelse. Den rare følelse motiverer os til at gøre det igen.
