Kongensbro → Kjællinghøl eller Bamsebo → Langå → Randers
Kanoturen er på 50 km fordelt over 3 dage, med 2 overnatninger.
1. dag – Turen starter fra kanopladsen i Kongensbro og går op gennem Tanges Sø til Tangeværket. Check lidt om at sejle Tange Sø. Her er der en overbæring for kanoer og gode muligheder for rast. Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk og her ligger Energimuseet der bestemt er et besøg værd. Fra Tangeværket går turen til Kjællinghøl teltplads eller Bamsebo.
2. dag – Fra Kjællinghøl sejles der videre mod Langå. På sejlruten ligger Busbjerg rasteplads med adgang til et spændende naturområde. Midt på strækningen denne dag ligger byen Ulstrup, hvor man kan holde hvil ved Dannebropladsen. Dagen slutter på Langå Camping.
3. dag – Fra Langå Camping fortsættes mod Randers. Ved Langå sejler man under Danmarks første jernbetonbro, Amtmand Hoppes Bro fra 1905. Ved Stevnstrup er der mulighed for en rast, før turen slutter ved Fladbro eller Randers Regnskov.
Den beskrevede 3 dages kanotur er en basistur som kan varieres på mange forskellige måder. I stedet for at padle 4-5 timer dagligt kan kanoturen strækkes over 4 dage, hvor man kan benytte sig af de andre campingpladser, der findes på strækningen (se kanokortet). Randers City Camp eller Bamsebo er to overnatningssteder som bestemt er gode og hyggelige.
Prisen for 3 dagesturen er kr. 950,- pr. kano, inkl. transport af kanoen. Er man 2 personer i kanoen (det er sjovest selv at padle), så er de faste udgifter til overnatning og kanoleje ca. kr. 600,- pr. person for 3 dejlige dage ved Gudenåen.
Kort over Gudenåen – se start- og slutsteder samt overnatningsmuligheder.