Gudenåen udgør ikke blot en vigtig vandvej, der snor sig gennem landskabet, men er også en afgørende livsnerve, der har formet naturen, historien og kulturen i det midt- og østjyske.

Betragt jeres kano som et transportmiddel på vandvejen, Gudenåen. Alt det praktiske vedr. levering og afhentning af kanoer + udstyr sørger Outdoor Bjerringbro for. 

Når I har booket jeres kanoer + udstyr på hjemmesiden, lægger vi jeres kanoer ud til startstedet. Overblik over start- og slutsteder.

Når I starter kanoturen
Kanoerne ligger klar til jer ved det aftalte startsted. I forenden af én af kanoerne er vedhæftet en seddel med navn og telefonnummer. I betaler for lejen af kanoerne med MobilePay, når I tager afsted fra startstedet. Således er vi i Outdoor Bjerringbro gjort opmærksomme på, at I er startet på jeres kanotur.

Kanoerne er ligger klar fra kl. 9. I er således ikke afhængige af, at skulle møde op ved startstedet på et bestemt tidspunkt. Har I ikke erfaring med at sejle i kano, kan det være en god idé, at aftale at mødes med os – og få et par gode råd til kanoturen.

Når I slutter kanoturen
Kanoerne trækkes godt op på land, tømmes for private ejendele og affald og vendes på hovedet. Kanoerne skal ligge samlet og udstyret skal placeres i kanoerne – én kano med alle vestene og én kano med alle padlerne.

Når I er landet sender I en SMS til os om, hvor I er landet med kanoerne. Kanoerne skal lande senest kl. 17 – med mindre andet er aftalt.

I finder selv hjem (inspiration til at komme hjem). Når I har SMS´et til os, er det ikke nødvendigt, at blive og passe på udstyret. Vi henter kanoerne – transport af kanoer.

Kort over Gudenåen – overblik over jeres kanotur.

Størrelse på svømmeveste (godkendt af Søfartsstyrelsen)

     *  Børne redningsvest:                           5 – 30 kg
     *  Unge redningsvest:                          30 – 50 kg
     *  Voksen redningsvest:                     40 – 130 kg

 3 grundlæggende råd for kanosejlads (friluftsliv)

  • Man skal sørge for, at holde sig varm, tør og mæt.
  • Man skal vælge tur efter evne. Turen skal ikke stille større krav til en, at man har tilstrækkeligt fysisk og psykisk overskud til at klare sig selv og til evt. at hjælpe sine turfæller, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt.
  • Man skal være sporløs. Dvs. at man efterlader naturen, som man modtog den.

Regler for kanosejlads

Sørg for at jeres sejlads ikke er til skade eller ulempe for vandløbet, bredderne, dyrelivet, lystfiskere og andres naturoplevelser.

  • Ta´ lidt håndsprit, håndsæbe og evt. toiletpapir med på turen, så er du garanteret total naturterapi.
  • Undgå såvidt muligt sejlads efter kl. 19.00 og frem til kl. 7.00 om morgenen.
  • Brug ​altid veste.
  • Det er kun tilladt at gå i land på de afmærkede raste- og overnatningspladser. Gå ikke i land på private arealer.
  • Pas på Tange Sø i dårligt vejr – vent eller padl tæt langs bredden i søens læside.
  • Ghettoblaster og for meget alkohol passer ikke sammen med en kanotur –  naturen skal sanses!
  • Fiskeri fra kanoen er forbudt.
  • Undgå sammenbundne kanoer i åløbet og hold god afstand mellem kanoerne indbyrdes.
  • Affald skal samles i en affaldspose og smides i en skraldespand på en raste- eller campingplads.
  • Båltænding er kun tilladt på teltpladser.
  • Flink af natur – gode råd til et godt fællesskab.

God service
Når I lejer kanoerne hos Outdoor Bjerringbro, vil vi sørge for, at I får en god kanotur,  god service og høj kvalitet.

Hvor mange børn kan man have med i kanoen?
Kanoerne er 2 eller 3 personer. Hvis man er 3 personer, får man udleveret et ekstra sæde til den 3. person. Det er kun 2 personer der padler, den forreste og bagerste. Undtagelsesvis kan man være 4 personer, eksempelvis 2 voksne og 2 små børn (ikke fyldt 10 år)

Vejret
Det betyder naturligvis en del for turen, hvordan vejret er. Meget kan dog løses med rigtig påklædning. Tjek vejrudsigten før I sejler.

  “Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret – så længe man kan trække det.”

  “Dårligt vejr ser altid værre ud gennem et vindue”.

Påklædning
Det er altid en god idé at have regntøj med på turen. Desuden er det fornuftigt at have godt fodtøj på. Vandtætte sko eller støvler. Hvis du ikke fryser tæerne, så er bare tærer klart det bedste. Flere detaljer i pakkelisten.

Sikkerhed
Vær opmærksom på sikkerheden, når I sejler i kano og kajak – i det heletaget når I er natouren.

Padleteknik –  lær at padle kanoen.

Information om touren
Oplev Gudenåen –  Det perfekte værktøj i planlægningsfasen af din ferie eller tur.
Med børn på kanotur – altid skønt at have børn med ude i naturen.

Gudenåen
Gudenå også kaldet Gudenåen er på trods af navnet en flod og er med sine ca. 160 km Danmarks længste vandløb. Åen og dens tilløb afvander tilsammen et areal på 2643 km². Gudenådalens by – Bjerringbro – fortæller med al tydelighed, at borgerne er stolte af placeringen ved Gudenåen. Outdoor Bjerringbro ligger som et stort aktiv midt i byen ned til Gudenåen.

Tange Sø
Kanoturen over Tange Sø kan godt drille, alt efter vindretning og -hastighed. Når det blæser er det for nogle en barsk oplevelse.